Gå på opdagelse i slotsparken og Tickon

Ønsker du at opleve historiens vingesus, kan du med fordel gå en tur i slotsparken til det imponerende røde gamle slot i Tranekær. Parken er åben for offentligheden hele året, og ud over smuk natur samt flokke af dådyr byder den på cirka en snes kunstneriske installationer i form af tilsavede træer (skulpturen "Enhjørning" af Jørn Rønnau) og særligt udsmykkede træer (skulpturen "Embla 2008" af Stuart Frost).
Ordet Tickon er en forkortelse af Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, men du skal ikke nødvendigvis tage turen for at opleve naturkunst-projektet. Blot det at vandre i de smukke omgivelser med udsigt til søen og Tranekær Slot - og følge dådyrenes færden på tæt hold - er en oplevelse i sig selv.
Voksne skal betale 25 kr. i entré, mens børn følger gratis med. Indgangen til slotsparken ligger ved Botofte Strandvej, der drejer fra hovedvejen ved Herskabsstalden.
Tag en folder ved indgangen til slotsparken.


Tilbage til oversigten

2a6_400
Tranekær Slot set fra landevejen.

designet af webdesigner.dk