Handicappolitik Langeland Kommune

Den officielle og den reelle version

Hvis du har behov for at kende handicappolitikken i Langeland Kommune, får du desværre misvisende oplysninger ved at læse om det på kommunens officielle hjemmeside. Her påstår Langeland Kommune følgende:

”Handicappolitikken har til formål at sørge for lige muligheder for hele befolkningen i Langeland Kommune, således at der hele tiden stræbes efter, at alle borgere har samme muligheder uanset den enkelte persons funktionsniveau. Handicappolitikken skal også være et redskab til dialog og udvikling af kommunen og skal derfor revurderes jævnligt”.

I stedet ville det desværre være korrekt at skrive følgende:

”Handicappolitikken har til formål at gennemtvinge besparelser, uanset hvad der måtte stå i dansk lovgivning, således at der hele tiden stræbes efter at tappe handicappede for så megen energi, at de opgiver at gå videre med deres sager, for det skal være mere end vanskeligt at komme igennem med det, handicappede borgere har krav på efter den enkelte persons funktionsniveau”.

I stedet for at give handicappede den vejledning og rådgivning, som kommunen har pligt til efter lov om retssikkerhed på det sociale område, må de handicappede borgere og skatteydere selv finde ud af det eller købe sig til den nødvendige rådgivning. Langeland kommune oplyser stort set intet, der kan koste kommunen penge, fx om handicappedes rettigheder efter serviceloven.
Den fastansatte socialrådgiver er for længst sparet væk, og de menige medarbejdere i kommunens socialforvaltning bliver på ingen måde klædt på til at kunne rådgive, fx om ordningen med brugerstyret personlig assistance, også kaldet for BPA-ordningen, efter servicelovens § 96 stk. 1. En ordning Langeland Kommune gør alt for at hemmeligholde, og hvor kommunen ikke ønsker at give aktindsigt i, at der fortsat findes to af disse ordninger fra tidligere, og at der fortsat er udmålt personlig assistance i henholdsvis 66 og 119 timer om ugen i de to ordninger.

Desuden skal de langelandske borgere være opmærksomme på, at hvis de pludselig bliver stærkt handicappede, fx efter en blodprop i hjernen, og kommer tilbage til deres hjem på Langeland fra sygehuset, er det ligegyldigt, hvad sygehuset har anbefalet af hjælpemidler.  Det kan nemlig juridisk set afvises, indtil den handicappede borgers tilstand kan betragtes som stationær typisk et år senere, og det benytter Langeland Kommune sig af.
Et år senere håber Langeland Kommune, at den handicappede borger selv har købt de pågældende hjælpemidler, fx et vandret greb på badeværelset, så en delvis lam person selv kan hejse sig op for at vaske sig på ryggen.
Hvis den handicappede borger beder om aktindsigt for at kunne dokumentere, at hjælpemidler blev afslået med den omtalte begrundelse og derfor automatisk burde blive taget op igen, når borgerens tilstand kan betegnes som stationær måske et år senere, er det langtfra sikkert, at det fremgår af aktindsigten. Der er dokumenter og notater, som Langeland Kommune undlader at arkivere, lige som kommunen tilsyneladende har to journalsystemer, hvor der ofte kun er aktindsigt i det ene.

På Langeland Kommunes officielle hjemmeside står også følgende:

”Handicappolitikken skal være en naturlig og selvfølgelig del af alle sammenhænge for både politikere og ansatte i Langeland Kommune”.

Men i stedet ville det desværre være korrekt at skrive følgende:
”Langeland Kommune anser det for at være en naturlig og selvfølgelig del af alle sammenhænge for både politikere nog ansatte at spare mest muligt på handicappolitikken – uanset om det er i strid med dansk lovgivning eller ej, for kommunen risikerer ingen økonomiske sanktioner eller efterbetaling ved at handle  i strid med de sociale love”.

Når jeg omskriver den officielle politik, er det ud fra mine egne erfaringer, som interesserede kan læse mere om her.

designet af webdesigner.dk