Gør et fritidshus-kup i Lohals og omegn

Lohals må betegnes som en af de bedst bevarede hemmeligheder, når det drejer sig om at finde et charmerende fritidshus med en fantastisk beliggenhed og til en pris, som stadig er til at betale.
Hvor man sædvanligvis kun kan købe helårsboliger, hvis man skifter folkeregisteradresse og bor fast i dem, så gælder det ikke i Lohals. Her har kommunen ophævet bopælspligten med det resultat, at folk kan købe et helårshus som fritidsbolig, og som i modsætning til sommerhuse må bruges eller udlejes hele året.
At det tillige er blevet let - endda meget let - at komme til Lohals, efter motorvejen mellem Odense og Svendborg blev etableret, gør det blot mere attraktivt at købe en feriebolig midt i den uspolerede og pragtfulde natur, der omkranser den idylliske fisker-, ferie, og havneby.
På grund af tilgængeligheden og den sjældent smukke natur, må det forventes, at Lohals i løbet af de næste ti år bliver et lige så populært og eksklusivt feriested som Skagen. Derfor skal du næppe vente ret længe, hvis du vil sikre dig et af de gamle fisker- eller skipperhuse i denne del af landet.
Skulle du være på jagt efter en fritidsbolig, kan du med fordel kontakte den eneste lokale ejendomsmægler på nordspidsen af Langeland. Nemlig Frede Volf Sørensen, der gennem en menneskealder har solgt huse i Lohals og omegn, og som stort set kender alle husenes historie. Hvem der har boet i dem, hvorfor de er blevet solgt, og hvad der måtte have været af begivenheder omkring dem.
Frede Volf Sørensen har sin boligbutik midt i sommerhusområdet syd for Lohals - Gyvelvej 5 - og du kan fange ham på tlf. 62 55 10 03 eller via hans hjemmeside.
en af de andre sider kan du læse, hvad vi faldt for, da vi besluttede os for at købe en fritidsbolig i Lohals. En beslutning, som vi fortsat er ualmindeligt glade for.


Tilbage til oversigten

109_0906_400
Du skal næppe vente for længe, hvis du vil have et fritidshus i Lohals.
110_1060_400

designet af webdesigner.dk